Search

mandag den 22. august 2011

Bitter: JA! Harsk: NEJ!


Nu har jeg nævnt ordet ’harsk’ i de fleste af de foregående indlæg, og det er nok på tide at få fænomenet indkredset:



… hvilket naturligvis påvirker smagen.

Med undtagelse af enkelte ostetyper (visse blåskimmelarter; provolone), som opnår deres karakteristika gennem en overvåget harskningsproces, er harskning et tegn på alder, dårlig opbevaring eller mangelfuld hygiejne under produktionen.

En amerikansk undersøgelse afslørede for nylig, at 74 % af olivenoliekøbere ikke opdager defekten, når de bliver præsenteret for en harsk olivenolie. Næsten halvdelen af de adspurgte kunne ligefrem lide den.

En tilsvarende undersøgelse i andre lande uden tradition for olivenolieproduktion ville sandsynligvis give tilsvarende eller endnu mere nedslående resultater. Folkene bag undersøgelsen mener nemlig at kunne konkludere, at forbrugernes smagsløg er baseret på vaner. Hvis man har vænnet sig til smagen af harsk olivenolie, tror smagsløgene, at det er sådan, olie skal smage.

For en person, der er vokset op med frisk olivenolie (det er jeg ikke, tør jeg godt garantere), vil smagen af harsk olie være lige så afskyvækkende som sur mælk er for os nordboere.

Vh
Søren

tirsdag den 9. august 2011

Få din olivenolie til at holde længere


Det vælter ind med spørgsmål fra bloglæsere, som vil vide, hvordan man undgår, at en åben flaske olivenolie bliver harsk, gammel & kedelig.
Det korte svar er: Brug den op hurtigst muligt!
Det lidt længere svar handler om opbevaring og behandling af flasken, åbnet såvel som uåbnet: Ligesom enhver anden form for upasteuriseret frugtudtræk (æblejuice, vin, etc.) har olivenolie ikke godt af at blive udsat for varme, iltning og lys.

Den ideelle opbevaringstemperatur er omkring 13-15 grader, altså omtrent som i en vinkælder. Men lad os gå ud fra, at vinkælderen er propfuld af vin, og at der ikke kan klemmes flere flasker ind dernede. Så handler det om at finde et sted i køkkenet, hvor temperaturen ikke svinger for meget, og hvor der tillige er mørkt. Et lavt køkkenskab fjernt fra komfur, køleskab og kold køkkentrappe er meget brugbart. Her er temperaturen stabil, hverken for varm eller for kold.

Nogle opbevarer olivenolien i køleskabet, men det er hamrende upraktisk, hvis man bruger den dagligt, for langt de fleste ekstra jomfru olivenolier størkner ved temperaturer under 8-10 grader. Så skal kokken huske at tage flasken ud af køleskabet et par timer, før den skal bruges, og hvilken kok husker det? I stedet ryger flasken med den størknede olie ind under den varme hane for at tø op i en fart, og så er hele ideen med en stabil opbevaringstemperatur gået fløjten. En olivenolie, der dagligt pendler mellem håndvask og køleskab, mellem 5 og 25 grader, bliver harsk i løbet af mindre end en måned.

Den allerhurtigste måde at gøre olivenolie harsk på er dog at lade olien komme i kontakt med ilt. Derfor bør brede flasker undgås. Seriøse olivenolieproducenter sælger som regel deres produkter i høje, relativt slanke flasker. (Advarsel: Irma falbyder med jævne mellemrum en rustik, bast-omvundet, chiantiformet flaske, som er aldeles uegnet til olie-opbevaring i længere tid: Jo mere man bruger af olien, jo mere kontakt med ilt får flaskens indhold.)

Hvis man er en dansk gennemsnitsforbruger af olivenolie, holder en halv liter ekstra jomfru olivenolie til særlige lejligheder formentlig omkring 2 måneder. Det betyder, at man med fordel kan købe en 3-liters dunk hvert år. Ideelt købes dunken lige efter høst og tapning, dvs. omkring juletid. Spørg forhandleren om høståret, hvis det ikke fremgår af deklarationen.


På denne etiket (det er et ældre foto) fra en vilkårlig grønthandler i Kbh. kan man aflæse tappeår/-måned og sidste salgsdato, som er adskilt af 24 måneder. Kun en tåbe ville købe olien efter udgangen af år 2007, da en ny tapning på dette tidspunkt må forventes at være lige på trapperne.
NB: Producenten af ovenstående olie fortjener et par +point for at placere sine datoer et synligt sted.

Dunken opbevares i det kølige og mørke køkkenskab. Med jævne mellemrum tappes mindre mængder på en håndterbar flaske (1/4 liter fx), som får lov at stå fremme på køkkenbordet døgnet rundt. Man fylder først olie på den lille flaske, når den er helt tom. Hvis man tilhører den meget emsige skole, renses den lille flaske hver gang med soda (natriumcarbonat), ikke sæbe. Så undgår man, at eventuelt harske rester fra sidste opfyldning spolerer den nye aftapning.

Pyh, hvor er det alt sammen besværligt. Men hvis man har fyret 100 kroner af på ½ liter olie, bør den behandles ordentligt. Ligesom med hverdagsvin. Selv om en vin kun koster 40 kroner, får man mere glæde ud af den ved at opbevare den anstændigt, drikke den af ordentlige glas og sende en venlig tanke til den bonde, der har plukket og presset druen. 

Gør det samme med olivenolie: Opbevar den ordentligt, smag på den i køkkenet, før du pøser den over maden, og glæd dig over, at et rart og solbrændt menneske - muligvis længe inden du blev født - var forudseende nok til at plante de oliventræer, som din olie stammer fra.

Vh
Søren

torsdag den 28. juli 2011

Har du smagt?


Se lige, hvad man kan købe i SuperBest: 2 forskellige portugisiske luksusolier af mærket Gallo i krukket indpakning til hhv. 99 og 89 kr. for 1/2 liter.

... og desværre er det vist kun i Svendborg, at olien kan købes. Hvis nogen hører om en filial nærmere Kbh., som har olierne på lager, vil jeg meget gerne orienteres.

Gallo er Portugals største olivenolieproducent og eksporterer til 33 lande, herunder Brasilien.

I skemaet herunder (tallene er fra 2009, hvis andet ikke er angivet) kan man se, at omkring 94 % af al verdens olivenolie produceres i Middelhavsområdet. De samme lande står for 76 % af verdens samlede forbrug. Grækerne er klart mest olieglade og bruger årligt næsten dobbelt så meget som den gennemsnitlige italiener eller spanier. Det er ligeledes interessant, at Frankrig bruger 20 gange så meget olivenolie, som de producerer. USA er medtaget i skemaet, fordi det er et stort, sjovt land.






Land Prod. i tons Prod. i % Forbrug (2005) Årligt forbrug pr. indbygger (liter)

Hele verden 2.907.985 0.43
Spanien 1.199.200 41.2% 20% 13.62
Italien 587.700 20.2% 30% 12.35
Grækenland 332.600 11.4% 9% 23.7
Syrien 168.163 5.8% 3% 7.0
Tunesien 150.000 5.2% 2% 11.1
Tyrkiet 143.600 4.9% 2% 1.2
Marokko 95.300 3.3% 2% 1.8
Portugal 53.300 1.8% 2% 7.1
Frankrig 6.300 0.2% 4% 1.34
USA 2.700 0.1% 8% 0.56
Andre lande 169.122 5.8% 18% 1.18








Ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer (som er en fusionering af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Mejeriforeningen m.fl.) er forbruget af olivenolie i Danmark ca. 0,8 liter pr. person. Det beskedne forbrug kompenserer vi for ved at at hælde ca. 2 kilo smør i kroppen årligt - og 7,5 kg margarine. Hvad pokker er det, I propper i jer? 

Vh
Søren

tirsdag den 26. juli 2011

Det er en jungle derude


Der findes ingen sikker måde at afgøre, om en ekstra jomfru olivenolie er prisen værd. Men hvis nedenstående krav er opfyldt, bør olien være i orden.

Det skal fremgå af emballagen, at olien er koldpresset (Dvs. at olien er mast ud af olivenfrugterne uden brug af kemi.)
Olien skal være ufiltreret og uklar og må gerne have bundfald (Filtreringen fjerner en del af oliens antioxidanter, som bl.a. medvirker til at øge oliens holdbarhed.)
Beholderen skal kunne holde lyset ude (Lys er lige så ødelæggende for oliens kvalitet og holdbarhed som ilt og for høje opbevaringstemperaturer. Glasflasker skal være så mørke som muligt. Lad os gemme diskussionen af olie på metaldåser til senere.)
Produktionsdatoen bør ikke ligge længere tilbage end 1 år, og hvis du er på indkøb om foråret, bør oliens alder højst være ½ år = fra seneste høst (Rod lidt rundt på hylden i supermarkedet, ligesom du ville gøre med mælk og svenske kanelsnegle. Der står forhåbentlig en friskere olie inde bagved. Pas på tilbud, især de urimeligt gode - måske vil butikken bare af med de harske rester fra i forfjor!)
Endelig bør man undersøge, om flaskens etiket oplyser oliens surhedsgrad. Denne angives som regel i grader. En ekstra jomfru olivenolie har en surhedsgrad på højst 0,8°. Men bliv ikke overrasket, hvis du ikke kan finde denne oplysning på en olivenolie indkøbt i Danmark. Jeg har lige rodet hylderne igennem hos Irma, Brugsen og Netto. På ingen af flaskerne oplyses surhedsgraden. Det svarer i grove og generaliserende træk til, at man undlod at informere om alkoholstyrken på vin- og ølflasker. Og hvor var vi så henne?

En anden konstatering fra mit seneste supermarkedsbesøg er denne: De fleste olivenolier i danske butikker har påstemplet en holdbarhedsdato, der ligger ca. 2 år efter produktionsdatoen (Irma havde dog én undtagelse, hvor prod. og holdb. var hhv. 2010 og 2011). Det er useriøst og viser, at detailhandlens indkøbere betragter olivenolie som konserves og kunderne som affaldskværn.

Nogen har spurgt, om der findes nogen form for mærkning på olivenbeholdere, der afslører, hvilken sorteringsmetode producenten har anvendt. Det aner jeg faktisk ikke. Men jeg vil tillade mig at gå ud fra, at der er tale om en relativt fantastisk olie, hvis en etiket overhovedet omtaler sorteringsprocessen (ikke at forveksle med høstmetode).

Vh
Søren

fredag den 15. juli 2011

Plukkemetoder (Advarsel: indeholder maddiker!)


Olivenhøsten i Sydeuropa finder sted mellem oktober og marts. I nogle områder overvåges træerne dagligt, så høsten kan sættes ind på det optimale tidspunkt, mens man i de mere tilbagelænede dele af middelhavsområdet nøjes med at brede et net ud under hvert træ i starten af sæsonen. Så kan man i ugerne mellem jul og fastelavn indsamle nettene, der nu forhåbentlig er fulde af nedfaldsfrugt. Plukning er en noget misvisende betegnelse for denne type høst.

Rigtig plukning skal man til Italien, Frankrig og Spanien/Portugal for at finde. Her skelner man mellem håndplukning og maskinel plukning. På bagsiden af din olieflaske vil der sandsynligvis stå, hvilken metode man har benyttet. Hvis det ikke står der, har nogen noget at skjule. Bagsideetikettens lyrik vil - uanset om olivenerne er plukket med hånd- eller maskinkraft - give indtrykket af, at den valgte metode er den bedste. Men plukkemetoden er i virkeligheden ret underordnet. Den vigtigste del af høstprocessen er nemlig sorteringen.

Ligesom ved vinhøst er det en fordel, hvis en mindre del af frugterne ikke er komplet modne. En alt for perfektionistisk håndsorteret olivenhøst vil give en anonym olivenolie med en ren, nærmest neutral smag. På den anden side risikerer man ved maskinel grovhøstning, at for stor en del af frugterne er umodne. Så bliver resultatet besk. Til gengæld opnår olien tit en flottere farve.

I denne lille artikel på engelsk kan man læse, hvad der sker, når plukning og sortering bliver for grundig. Advarsel: linket indeholder 1 % maddiker.

Vh
Søren

torsdag den 14. juli 2011

Du store søslange, endnu en blog om rulleskøjter!


Ja, gid det var så vel...
Næh, her på bloggen kommer det til at handle om olivenolie.

Jeg vil for nemheds skyld koncentrere mig om at bagtale den type olivenolie, der (af fladtrådte årsager) benævnes "ekstra jomfru". For det er jo dén betegnelse, man finder på langt de fleste af flaskerne fra Irma, SuperBest, Føtex, Brugsen, Netto m.fl. (i dalende rangorden).

Men før jeg påbegynder nedsablingen, bør jeg nok gøre det klart, at jeg hverken har interesser i olieindustrien eller detailhandlen. Jeg er en gennemsnitsforbruger af olie, drikker vel knap en deciliter af stadset om dagen, og handler i de samme butikker som dig og dig. Mit kendskab til specialprodukter fra garageimportører er uhyre begrænset, jeg har haft gode og mindre gode oplevelser med dyre olivenolier fra små, velmenende specialbutikker i København, og enkelte gange er jeg stødt på produkter fra de store supermarkedskæder, som var acceptable til prisen.

Lidt om mig:
Jeg arbejder på et forlag, har lavet et utal af kogebøger med olieglade forfattere, har arbejdet som kok på en restaurant i den øvre mellemklasse, har en kæreste, som stammer fra et olivenolieproducerende land - og har 2 børn i voksealderen. Disse sidste fortjener ligesom resten af deres generation at få ordentlig olie på bordet (og på rulleskøjterne).

Jeg håber, I vil blande jer i debatten. Men lad os lige få den i gang først.

Vh
Søren

(1) Note til tegningen øverst: Senhor Oliveira da Figueira betyder på portugisisk "Hr Oliventræ fra Figentræet"