Search

mandag den 22. august 2011

Bitter: JA! Harsk: NEJ!


Nu har jeg nævnt ordet ’harsk’ i de fleste af de foregående indlæg, og det er nok på tide at få fænomenet indkredset:



… hvilket naturligvis påvirker smagen.

Med undtagelse af enkelte ostetyper (visse blåskimmelarter; provolone), som opnår deres karakteristika gennem en overvåget harskningsproces, er harskning et tegn på alder, dårlig opbevaring eller mangelfuld hygiejne under produktionen.

En amerikansk undersøgelse afslørede for nylig, at 74 % af olivenoliekøbere ikke opdager defekten, når de bliver præsenteret for en harsk olivenolie. Næsten halvdelen af de adspurgte kunne ligefrem lide den.

En tilsvarende undersøgelse i andre lande uden tradition for olivenolieproduktion ville sandsynligvis give tilsvarende eller endnu mere nedslående resultater. Folkene bag undersøgelsen mener nemlig at kunne konkludere, at forbrugernes smagsløg er baseret på vaner. Hvis man har vænnet sig til smagen af harsk olivenolie, tror smagsløgene, at det er sådan, olie skal smage.

For en person, der er vokset op med frisk olivenolie (det er jeg ikke, tør jeg godt garantere), vil smagen af harsk olie være lige så afskyvækkende som sur mælk er for os nordboere.

Vh
Søren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar