Search

torsdag den 28. juli 2011

Har du smagt?


Se lige, hvad man kan købe i SuperBest: 2 forskellige portugisiske luksusolier af mærket Gallo i krukket indpakning til hhv. 99 og 89 kr. for 1/2 liter.

... og desværre er det vist kun i Svendborg, at olien kan købes. Hvis nogen hører om en filial nærmere Kbh., som har olierne på lager, vil jeg meget gerne orienteres.

Gallo er Portugals største olivenolieproducent og eksporterer til 33 lande, herunder Brasilien.

I skemaet herunder (tallene er fra 2009, hvis andet ikke er angivet) kan man se, at omkring 94 % af al verdens olivenolie produceres i Middelhavsområdet. De samme lande står for 76 % af verdens samlede forbrug. Grækerne er klart mest olieglade og bruger årligt næsten dobbelt så meget som den gennemsnitlige italiener eller spanier. Det er ligeledes interessant, at Frankrig bruger 20 gange så meget olivenolie, som de producerer. USA er medtaget i skemaet, fordi det er et stort, sjovt land.






Land Prod. i tons Prod. i % Forbrug (2005) Årligt forbrug pr. indbygger (liter)

Hele verden 2.907.985 0.43
Spanien 1.199.200 41.2% 20% 13.62
Italien 587.700 20.2% 30% 12.35
Grækenland 332.600 11.4% 9% 23.7
Syrien 168.163 5.8% 3% 7.0
Tunesien 150.000 5.2% 2% 11.1
Tyrkiet 143.600 4.9% 2% 1.2
Marokko 95.300 3.3% 2% 1.8
Portugal 53.300 1.8% 2% 7.1
Frankrig 6.300 0.2% 4% 1.34
USA 2.700 0.1% 8% 0.56
Andre lande 169.122 5.8% 18% 1.18








Ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer (som er en fusionering af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Mejeriforeningen m.fl.) er forbruget af olivenolie i Danmark ca. 0,8 liter pr. person. Det beskedne forbrug kompenserer vi for ved at at hælde ca. 2 kilo smør i kroppen årligt - og 7,5 kg margarine. Hvad pokker er det, I propper i jer? 

Vh
Søren

tirsdag den 26. juli 2011

Det er en jungle derude


Der findes ingen sikker måde at afgøre, om en ekstra jomfru olivenolie er prisen værd. Men hvis nedenstående krav er opfyldt, bør olien være i orden.

Det skal fremgå af emballagen, at olien er koldpresset (Dvs. at olien er mast ud af olivenfrugterne uden brug af kemi.)
Olien skal være ufiltreret og uklar og må gerne have bundfald (Filtreringen fjerner en del af oliens antioxidanter, som bl.a. medvirker til at øge oliens holdbarhed.)
Beholderen skal kunne holde lyset ude (Lys er lige så ødelæggende for oliens kvalitet og holdbarhed som ilt og for høje opbevaringstemperaturer. Glasflasker skal være så mørke som muligt. Lad os gemme diskussionen af olie på metaldåser til senere.)
Produktionsdatoen bør ikke ligge længere tilbage end 1 år, og hvis du er på indkøb om foråret, bør oliens alder højst være ½ år = fra seneste høst (Rod lidt rundt på hylden i supermarkedet, ligesom du ville gøre med mælk og svenske kanelsnegle. Der står forhåbentlig en friskere olie inde bagved. Pas på tilbud, især de urimeligt gode - måske vil butikken bare af med de harske rester fra i forfjor!)
Endelig bør man undersøge, om flaskens etiket oplyser oliens surhedsgrad. Denne angives som regel i grader. En ekstra jomfru olivenolie har en surhedsgrad på højst 0,8°. Men bliv ikke overrasket, hvis du ikke kan finde denne oplysning på en olivenolie indkøbt i Danmark. Jeg har lige rodet hylderne igennem hos Irma, Brugsen og Netto. På ingen af flaskerne oplyses surhedsgraden. Det svarer i grove og generaliserende træk til, at man undlod at informere om alkoholstyrken på vin- og ølflasker. Og hvor var vi så henne?

En anden konstatering fra mit seneste supermarkedsbesøg er denne: De fleste olivenolier i danske butikker har påstemplet en holdbarhedsdato, der ligger ca. 2 år efter produktionsdatoen (Irma havde dog én undtagelse, hvor prod. og holdb. var hhv. 2010 og 2011). Det er useriøst og viser, at detailhandlens indkøbere betragter olivenolie som konserves og kunderne som affaldskværn.

Nogen har spurgt, om der findes nogen form for mærkning på olivenbeholdere, der afslører, hvilken sorteringsmetode producenten har anvendt. Det aner jeg faktisk ikke. Men jeg vil tillade mig at gå ud fra, at der er tale om en relativt fantastisk olie, hvis en etiket overhovedet omtaler sorteringsprocessen (ikke at forveksle med høstmetode).

Vh
Søren

fredag den 15. juli 2011

Plukkemetoder (Advarsel: indeholder maddiker!)


Olivenhøsten i Sydeuropa finder sted mellem oktober og marts. I nogle områder overvåges træerne dagligt, så høsten kan sættes ind på det optimale tidspunkt, mens man i de mere tilbagelænede dele af middelhavsområdet nøjes med at brede et net ud under hvert træ i starten af sæsonen. Så kan man i ugerne mellem jul og fastelavn indsamle nettene, der nu forhåbentlig er fulde af nedfaldsfrugt. Plukning er en noget misvisende betegnelse for denne type høst.

Rigtig plukning skal man til Italien, Frankrig og Spanien/Portugal for at finde. Her skelner man mellem håndplukning og maskinel plukning. På bagsiden af din olieflaske vil der sandsynligvis stå, hvilken metode man har benyttet. Hvis det ikke står der, har nogen noget at skjule. Bagsideetikettens lyrik vil - uanset om olivenerne er plukket med hånd- eller maskinkraft - give indtrykket af, at den valgte metode er den bedste. Men plukkemetoden er i virkeligheden ret underordnet. Den vigtigste del af høstprocessen er nemlig sorteringen.

Ligesom ved vinhøst er det en fordel, hvis en mindre del af frugterne ikke er komplet modne. En alt for perfektionistisk håndsorteret olivenhøst vil give en anonym olivenolie med en ren, nærmest neutral smag. På den anden side risikerer man ved maskinel grovhøstning, at for stor en del af frugterne er umodne. Så bliver resultatet besk. Til gengæld opnår olien tit en flottere farve.

I denne lille artikel på engelsk kan man læse, hvad der sker, når plukning og sortering bliver for grundig. Advarsel: linket indeholder 1 % maddiker.

Vh
Søren

torsdag den 14. juli 2011

Du store søslange, endnu en blog om rulleskøjter!


Ja, gid det var så vel...
Næh, her på bloggen kommer det til at handle om olivenolie.

Jeg vil for nemheds skyld koncentrere mig om at bagtale den type olivenolie, der (af fladtrådte årsager) benævnes "ekstra jomfru". For det er jo dén betegnelse, man finder på langt de fleste af flaskerne fra Irma, SuperBest, Føtex, Brugsen, Netto m.fl. (i dalende rangorden).

Men før jeg påbegynder nedsablingen, bør jeg nok gøre det klart, at jeg hverken har interesser i olieindustrien eller detailhandlen. Jeg er en gennemsnitsforbruger af olie, drikker vel knap en deciliter af stadset om dagen, og handler i de samme butikker som dig og dig. Mit kendskab til specialprodukter fra garageimportører er uhyre begrænset, jeg har haft gode og mindre gode oplevelser med dyre olivenolier fra små, velmenende specialbutikker i København, og enkelte gange er jeg stødt på produkter fra de store supermarkedskæder, som var acceptable til prisen.

Lidt om mig:
Jeg arbejder på et forlag, har lavet et utal af kogebøger med olieglade forfattere, har arbejdet som kok på en restaurant i den øvre mellemklasse, har en kæreste, som stammer fra et olivenolieproducerende land - og har 2 børn i voksealderen. Disse sidste fortjener ligesom resten af deres generation at få ordentlig olie på bordet (og på rulleskøjterne).

Jeg håber, I vil blande jer i debatten. Men lad os lige få den i gang først.

Vh
Søren

(1) Note til tegningen øverst: Senhor Oliveira da Figueira betyder på portugisisk "Hr Oliventræ fra Figentræet"